Grundig og detaljeorienteret studentermedhjælper til Hilton Foods Danmark
Salary: Negotiable
Work Type: Permanent
Location: Hasselager, Denmark
Industry: FMCG
Drømmer du om at få praktisk erfaring i en førende fødevarevirksomhed, hvor innovation og kvalitet er i fokus? Er du systematisk, detaljeorienteret og motiveret af at løse opgaver korrekt første gang? Så er denne stilling i vores Kategori-afdeling i Hasselager måske noget for dig!
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper til at understøtte vores Kategori-team med opgaver som:
- Ajourføring af systemværktøjer
- Vedligeholdelse af labelskabeloner for at sikre korrekt og opdateret produktinformation.
- Støtte til administrative opgaver, herunder optimering af masterdata, organisering af emballage- og etiketarkiv samt udarbejdelse af analyser.
Du får en grundig introduktion til opgaverne, så du bliver godt rustet til at arbejde selvstændigt og struktureret. På længere sigt vil der også være mulighed for at udvide ansvarsområderne i takt med din udvikling og interesse.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx HA, Cand.merc. eller Fødevareteknologi, med mindst 1½ år tilbage af studiet.
- Har en struktureret tilgang og en stærk ordenssans.
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
- Har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
- Har erfaring med Office-pakken, især Excel.
Vi tilbyder
- En fleksibel stilling med ca. 10-12 timer om ugen fordelt på 2-3 hverdage i tidsrummet 09.00-15.00. Vi tager hensyn til dine eksamensperioder.
- Et uformelt arbejdsmiljø med hjælpsomme og engagerede kolleger.
- Mulighed for faglig udvikling gennem sparring med erfarne kolleger.
- Sundhedsforsikring, massageordning, en aktiv personaleforening, diverse rabataftaler og en fantastisk kantine.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Send dit motiverede CV allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Benedikte Erritsø på tlf. +45 88 41 82 06.
Om Hilton Food Group
Hilton Food Group er verdens førende kødforædlingsfirma. Vi leverer detailpakket kød til detailhandlen i Danmark, England, Irland, Holland, Polen, Sverige, Portugal, New Zealand og Australien. Siden 2011 har vores fabrik i Hasselager leveret udskæringer, hakkekødsprodukter samt convenience- og plantebaserede produkter til den danske dagligvarehandel.
Apply Now